Berit Kloster
Det handler om en god styling og en god klipning.
Opdateret med de sidste nye hårtrends fra Sassoon og Salon International i London. Her får du professionel vejledning.
Med mange års erfaring som frisør med speciale i de sidste nye klippeteknikker, naturlige hårfarveteknikker, brudehår, personlig stylist & makeupartist, har Berit haft salon på Frederiksberg siden 2006, og er uddannet biostetiker hos La Biosthetique Paris i Hudpleje, Hårpleje og makeup.
Berit er indehaver af Styleroom og driver også kursusvirksomheden Art & Education, hvor der afholdes kurser for frisører i ind- og udland. Berit taler dansk, engelsk, tysk, fransk og forstår færøsk og skandinavisk.
Dorthe
Dorthe er hairstylist frisør og colorist i Styleroom.
Med sine mange års erfaring og fantastiske kompetance indenfor klip farve og styling elsker Dorthe sit håndværk. Lige fra det klassiske look til krøller er hun opdateret med de sidste nye trends og teknikker.
Styleroom
Klip og hårstyling
Dit hår er med til at udtrykke din personlighed. Vis hvem du er. Vi finder frem til din stil og type og klipper, farver og styler efter de allernyeste internationale teknikker og trends.
Brude- og festfrisurer
Festfrisurer og brudeopsætning med makeup er et af Berit Kloster’s specialer. Til store fester må frisure, makeup og påklædning gerne danne en festlig, flot og personlig helhed.
Og bruden selv skal naturligvis være brylluppets strålende midtpunkt.
Personlig stylist
Forkæl dig selv med en total makeover der understreger dine stærke sider og udtrykker din personlighed. Tilbring nogle timer med en personlig stylist og få styr på din stil. Sammen gennemgår vi din garderobe, udvælger det vi vil satse på og går på shopping. Dit hår bliver klippet, farvet og stylet, og du får lagt makeup. Når dagen er omme har du fået masser af tips og ideer til tøj, hår og makeup – og et nyt og fantastisk look.
Events
Vil du gerne blive bedre til at sætte dit hår, eller lægge en god makeup? Vi afholder events, hvor vi lærer fra os med vores mange års erfaring. På vores events får du udvidet din horisont inden for faget, får tips og tricks til at fremhæve din personlige stil. Vi fortæller om de nyeste trends, og hvordan du kan pleje både hud og hår.
Gavekort
Glæd én du holder af. Giv et gavekort til en luksusbehandling hos Berit Kloster. Vi udsteder gavekort til frisørbehandlinger, produkter og stylistkonsultationer. Kom ind i salonen eller kontakt os på tlf. 35 36 16 98.